Vrikkebeslag – Måske dit vinter projekt

I Snekkersten Havn ved den tid hvor Smakkejollerne skal enten op eller i vandet efter en vinter på land, kan man se Hans Jørgen i smakkejollen ”Karen” piske af sted med kun en åre. Det er der selvfølgelig en forklaring på, men det lader vi ham selv berette om:

Hans Jørgens historie om vrikkebeslag:

Jeg lærte at sejle, da jeg var 10/11 år. Det foregik i Hellerup Sejlklub, som i 1950´erne havde en stor og meget aktiv juniorafdeling. Øvelsesbådene var juniorbåde, en folkebåd i miniformat omkring 18 fod og spejlgattet. 

Noget af det første, vi skulle lære, var at vrikke. Der var ikke så meget plads i havnen, så det var praktisk at vrikke juniorbådene ind på plads. Helt ude agter til bagbord for rorpinden var der monteret et vrikkebeslag. Det bestod af et skråtstillet stålskaft på ca. 80 mm x 12/14 mm med et kuglehoved øverst. Skaftet var svejset på en lille firkantet stålplade, der var skruet ned i dækket. På vrikkeåren var der monteret en buet stålplade med et hul, der svarede til beslagets kuglehoved. Åren blev placeret på kuglehovedet, og vrikningen foregik ved at presse åren omkring kuglehovedet med et drej med håndleddet.

Vrikke-aare, en. (Vrik-. vAph.(1759). Fisker.SøO. Sportsleks.II.678. jf. S&B.). (til vrikke 5)  aare, hvormed et rofartøj vrikkes frem. Pont.F. I.203. (i) Østen . . driver (man) en Baad, selv store Skibe, frem med en Vrikkeaare agter. JVJens.Afrika.(1949).18.

 

Der gik selvfølgelig konkurrence i det: Hvem kunne vrikke hurtigst. Det blev til mange kapsejladser på vrikning!

Klar parat — VRIK (klik og hent video’en “vrik med Hans Jørgen”)

Som nittenårig fik jeg min første båd. Det var en ældre spidsgattet helsingørjolle (tegnet af Utzon). Noget af det første, jeg gjorde, var at få monteret et vrikkebeslag. Det kunne dengang købes færdigt. Jeg sejlede lange ture rundt om Sjælland, til Smålandsfarvandet og til det sydfynske. Vrikkebeslaget blev brugt flittigt både i havne og ved vindstille. Det er faktisk forbavsende, så meget fart man kan få i en jolle ved at vrikke. 

Vrikningen blev lagt på hylden, da jeg senere fik større både. Min 44 fods ketch måtte jeg selvsagt håndtere på anden vis. 

Med skiftet fra 44 fod til smakkejolle blev det igen aktuelt at vrikke. Men ak, man kan ikke længere købe færdige vrikkebeslag, så jeg måtte selv lave et efter hukommelsen.

–   Om at fabrikere et vrikkebeslag:

På vores smakke ”Karen” var der, da vi overtog jollen, monteret et motorbeslag i eg. Jeg har boret et hul i den lodrette egeplade og monteret et stykke gevindstang, som er bøjet agterover. Øverst på gevindet er påsvejst en møtrik, som er slebet rund. På åren er monteret en lille stålplade med et hul, som passer til den slebne møtrik. Voila et vrikkebeslag, som virker rigtig godt. Et alternativ er at montere en åregaffel ude agter.

 

… …

Lidt historie:

Vrikning af joller er en gammel ting. På gamle marinemalerier kan man se platgattede og spejlgattede joller og travaljer med en fordybning i skandækket ude agter. Vrikningen foregik ved at placere åren i fordybningen og presse åren fra side til side. Det kræver noget håndelag at holde åren nede i fordybningen.

Samme teknik blev brugt på bundgarnsjoller og andre fiskejoller.

Som sagt er vrikningen for længst gået af mode, men det er faktisk ærgerligt, for det er rigtigt nyttigt at kunne komme rundt i smalle havneløb uden at skulle bruge pladskrævende årer. Og vrikning er da lidt mere elegant end brug af pagaj!

 

Der er ikke længere nogen undskyldninger for ikke at vrikke efter Hans Jørgen til næste sejlsæson. God fabrikations lyst.

Smakkehilsen Dan og Hans Jørgen