24. juni 2014: Tirsdagssejlads i frisk vind
Med en lidt tvetydig vejrudsigt så man kun et enkelt firkantet sejl på Øresund, selvom det var tid for den ugentlige hyggesejlads: MAREN af Snekkersten lagde ud i fin stil med topsejl og det hele, – og fløj til Espergærde i opfriskende vind. Det var ikke på tale at sejle hjem igen den aften. [clear-line]21. juni 2014: Sildebåden SAGA’s 130 års fødselsdag blev fejret med manér
SAGA’s 130 års fødselsdag blev fejret i Hornbæk efter alle kunstens regler. I forrygende hornbæk-vejr demonstrerede SAGA sin kunnen med Mike Barkholt som fuldbefaren skipper og med ledsagelse af de lokale joller SILDEN og FISKEN. Og efterpå var der nyrøgede sild i stimer og meget andet godt til ganen.[clear-line]25. maj 2014: Skotterupsejlads i skønt vejrSkotterupsejladsen 2014 viste på alle måder sin berettigelse: i det dejligste forsommervejr fik en stor flok smakkejoller fra Sletten, Espergærde og Snekkersten lejlighed til at varme op til sommerens saltvandsglæder. Der var ikke meget vind, men nok til en reel kapsejlads. ROSALINA tog hurtigt føringen og holdt den til målet, LITA spurtede sig til en andenplads og MAGDA satte sig på trediepladsen, dog kun fordi klassens nye pige, snekkerstenjollen MAREN, gik på grund et par meter fra Kongevasen. Ikke mindre end 30 sejlere og venner nød Skotterup kro’s glimrende skipperlabskovs, – så alt var som det skal være ved Skotterupsejladsen.
[clear-line]April 2014: Ny jollebro i Snekkersten Havn
Foran caféen i Snekkersten Havn bliver der etableret en ny jollebro med plads til alle havnens smakkejoller. Broen udføres af mange frivillige under ledelse af havnefoged Peter Clausen efter en idé af Mette Brask og et detailprojekt af Morten Høgsbro Holm. Der bliver tale om et virkelig attraktivt miljø, både for smakkesejlerne og for de mange andre, som tager sig et frikvarter her i Snekkersten Havn. Foto: Bente Thomsen.
22. marts 2014: Møde om sildebåden SAGA
SAGA-lauget inviterede FtSF’s medlemmer til hyggeligt samvær på Hornbæk Havn, hvor lauget fortalte hvor langt de er kommet med restaureringen af Sildebåden SAGA og om deres visioner og arbejde for opførelsen af et SAGA-museum ved Hornbæk Havn.[clear-line]
20. marts 2014: Generalforsamling
FtSF’s generalforsamling 2014 afholdtes torsdag d. 20. marts kl. 19:00 på Skibsklarerergaarden, Strandgade 91, i Helsingør.
Se referat her:arkiv
Skibsklarerergaarden har været så venlige at låne os deres mødelokale, og der blev givet en særomvisning på Skibsklarergaarden før generalforsamlingen.
Bestyrelsen har indgået et samarbejde med Sundtoldsmarkedet/museerne i Helsingør om at deltage med joller i Sundtoldmarkedet den 23. august i år. Sundtoldmarkedet, der viser et marked i Helsingør anno 1800, udvider sit område i år til også at omfatte kongekajen. Der bliver lagt en flydebro ved kajen, som jollerne kan ligge ved, og der vil være boder på kajen.
Alle joller og deltagere, som gerne vil deltage, må meget gerne allerede nu melde sig til hos Morten Høgsbro Holm på mail morten@lyselund.dk
eller mobil 25 790 890.