VELKOMMEN

OM FtSF

Maleri af Carl Baagøe 1887

Maleri af Carl Baagøe 1887

Foreningen til Sprydstagens Forevigelse, eller kort FtSF, har til formål at fremme interessen for vedligehold og sejlads med smakkejoller i det nordlige Øresund fra Sletten til Hornbæk. Foreningen er grundlagt i 1969 og afholdt i september samme år sin første kapsejlads i farvandet ud for Sletten havn.

Siden den første begyndelse har FtSF hvert år arrangeret tursejladser, kapsejladser og vintermøder for sine ca. 70 medlemmer. Kapsejladserne afholdes skiftevis i Sletten, Humlebæk, Espergærde, Snekkersten og Hornbæk og gennemføres i samarbejde med de lokale smakkelaug.

FtSF har et godt samarbejde med Træskibs Sammenslutningen, og i TS-blad 2013 nr. 3 findes en kort beskrivelse af foreningen og dens historie. Læs beskrivelsen her:TS-blad 2013 – 3.

Se mere om Træskibs Sammenslutningen her:LINKS.

AKTIVITETER I 2017

På foreningens årlige generalforsamling i marts måned vedtager vi programmet for årets aktiviteter. Hvert år afholdes 4 sejladser, i 2017:

  • Skotterupsejladsen i slutningen af maj
  • Smakkeregattaen i midten af august
  • Pokalsejlads – VM i smakkesejlads i starten af september
  • Afriggersejlads i starten af oktober

Se hele sejladsprogrammet her:SEJLADSKALENDER 2017.
Under:NYT findes bl. a. oplysninger om FtSF’s generalforsamling og andre møder i vinterperioden.

SPRYDSEJL, SPRYDSTAGE OG SMAKKEJOLLE

Jollen AUGUST af Espergærde (2013)

Jollen AUGUST af Espergærde er en typisk smakkejolle med traditionel rig (Foto 2013)

Fiskerbefolkningen langs Danmarks kyster udøvede tidligere deres erhverv fra små, åbne både af træ, bygget af bådebyggere i lokalområdet. Før motorens tid blev bådene roet frem eller drevet frem af sejl. I langt de fleste tilfælde var sejlene firkantede sprydsejl, og en båd kunne føre ét eller to-tre sprydsejl på hver sin mast. Forkanten af sprydsejlet lidses til masten, og det øvre, bagerste hjørne holdes på plads af en skrå stang, en sprydstage, som forneden er fastgjort til masten med en sprydstrop.

I store dele af landet, herunder Kattegat og Øresund, førte de små både et enkelt sprydsejl, fok og eventuelt topsejl og klyver. I Lillebælt og farvandene syd for Fyn og Sjælland sejlede man ofte med to eller tre sprydsejl. De små både blev kaldt smakker, og selve sprydsejlet hed også en smakke. Nu om dage bruger man som regel ordet smakkejolle om mindre både med sprydsejl. Tidligere har man brugt ordet sjotting om de små joller, se Jens Lorentzens interessante artikel herom:Sjotting.

Et par gode bøger om det traditionelle fiskeri i Øresund og om smakkejollerne i vore dages friluftsliv er:

  • Birger Mikkelsen: Fiskerne – fra Kronborg Hage til Sletten (1986)
  • Ib Ivar Dahl: Smakkejollen og friluftslivet (2005)

KADREJERJOLLER PÅ ØRESUND

Maleri af Johan Neuman. Et skib og kadrejere på Øresund, - der handles over skibssiden

Maleri af Johan Neuman. Et skib og kadrejere på Øresund, – der handles over skibssiden

Fiskerjollerne på Øresund blev i et vist omfang også brugt til kadrejeri, dvs. handel med besætningerne på de store skibe, som passerede gennem Sundet. En interessant beskrivelse af kadrejeriet er givet af Sigvard Fjellsson i tidsskriftet TRÄBITEN. FtSF-medlemmerne Ole Johansen og Nils Andersen har bidraget til artiklen med deres store viden, og Oles jolle CHRISTIAN spiller en hovedrolle i beskrivelsen.

TRÄBITEN udgives af den svenske Föreningen Allmogebåtar, som arbejder for at bevare vore nordiske bådtyper samt fiske- og bådbyggertraditionerne omkring disse både. Foreningen har etableret et par store bådsamlinger i Sverige, og lægger ligesom FtSF vægt på at vedligeholde bådene og holde dem sejlende. Allmogebåtar har gennem mange år i adskillige fremragende artikler i TRÄBITEN dokumenteret almuens liv med de traditionelle små brugsbåde i Nordens farvande.

Læs afsnittet om kadrejeri i TRÄBITEN 150, december 2010, her:TRÄBITEN 150

– og læs om Allmogebåtar på siden:Föreningen Allmogebåtar. Som billederne viser, er der et klart interessefællesskab mellem den svenske og den danske forening.