POKALSEJLADS

POKALSEJLADSEN

Pokalsejladsen 9.-10 september 2017 Espergærde havn

Se program her:  P R O G R A M    Tilmelding senest den 3. september. 

POKALERNE

Pokalsejladsen bærer med rette sit navn: hele 4 pokaler står til rådighed for denne begivenhed:

  • FtSF’s vandrepokal er indstiftet 2007 og gives til sejladsens hurtigste jolle. Ved pokalsejladsen i Espergærde dette år vandt Edvin Mortensen, Gilleleje, med sin jolle EM13-Tret´neren som den første den nye pokal.
  • Carl Collatz-pokalen tildeles det FtSF-medlem, der i det forløbne år har udført et godt og prisværdigt oprignings-, restaurerings- eller vedligeholdelsesarbejde på sin jolle. Pokalen er en frugtskål i sølvplet, indstiftet af fisker Carl Collatz Jensen og hustru ved pokalsejladsen i Espergærde  i 1970. Blandt de første modtagere af pokalen var Mike Barkholt for jollen MAGDA og Ole Johansen for IDA.
  • Smakkejollernes vandrepokal – Bomuldspokalen kan kun tildeles en jollesejler, der sejler med original, autentisk rigning, og kaldes derfor ‘bomuldspokalen’. Den blev indstiftet ved kapsejladsen ud for Sletten havn lørdag den 20. september 1969. Pokalen er en aldrende frugtskål i sølvplet, som Michael Kiersgaard hentede i sin mors vindueskarm. Det første år vandt FREM med Peter Bruun ved roret.
  • Peer Bruun Mindepokal er Indstiftet i 2014 og er en vandrepokal, som udsættes hvert år i forbindelse med FtSF’s VM-Pokal sejlads. Pokalen gives til hurtigste Meginjolle. Pokalen er i 2014 og 2015 vundet af s/f LITA, sejlet af Brødrene Vang.

Tilbage til SEJLADSER